Indflytningsklar og moderne lejlighed i stueplan med overdækket terrasse og privat, sydvestvendt græsplæne, hvor du kan nyde eftermiddags- og aftensolen. Lejligheden ligger tæt på Aalborg C med både indkøb og sportsfaciliteter i gåafstand.
Ejendommen er opført i april 2019 og fremstår stilren og velholdt med fokus på komfort og energieffektivitet. Der er gulvvarme i hele lejligheden samt genvex-ventilation, som sikrer et godt indeklima og et lavt varmeforbrug. Boligen er indrettet med hvidt køkken og badeværelse, flotte trægulve og store vinduer fra gulv til loft, som giver et skønt lysindfald. Der er skabe i værelserne samt vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine installeret. Derudover er der elevator i opgangen.
Der er mulighed for private parkeringspladser for 500 kr. pr. måned pr .stk., og p-pladsen kan etableres med ladestation til elbil.