Velholdt og indflytningsklar 2-værelses lejlighed beliggende i et populært område i Nørresundby – kun få skridt fra Lindholm Station og nærbanen, som hurtigt bringer dig til både Aalborg Vestby og Aalborg Centrum. Derudover stopper bussen lige ved fordøren, og der er kort gåafstand til dagligvarebutikker som Netto og Lidl.
Kun 500 meter fra lejligheden finder du Lindholm Strandpark – et skønt grønt område med strand, stier og plads til afslapning. Herfra kan du også tage den nye kulturbro direkte til Aalborg midtby.
En stor fordel ved lejligheden er de gode parkeringsforhold foran ejendommen – her er der altid ledige, gratis parkeringspladser til både beboere og gæster.
Lejligheden er ideel som delelejlighed for to, da den rummer et stort soveværelse, en rummelig og regulær stue samt et velindrettet køkken og badeværelse placeret centralt i boligen.
Der er adgang til kælderrum, så du har god opbevaringsplads. I ejendommen findes også et fælles vaskeri med nyere vaskemaskiner og tørretumblere – her er vask inkluderet i huslejen.
I den hyggelige baggård er der plads til cykler, tørrestativ og bænke, så du kan nyde udelivet i rolige omgivelser.