Velkommen indenfor i denne charmerende og moderne 2-værelses lejlighed på Danmarksgade i centrum af Aalborg. På Danmarksgade har du kort gåafstand til både Aalborg Busterminal, diverse indkøbsmuligheder, shopping, oplevelser m.m. De gennemgående stilrene, lyse elementer giver i samspil med de smukke trægulve og de charmerende fritliggende bjælker et super moderne og samtidig hjertevarmt udtryk.
Lejlighedens 64 kvadratmeter fordeler sig over en entré, et stort opholdsrum af køkkenalrum og stue, et lyst og stilrent badeværelse med separat bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. Fra opholdsrummet har du afgang til lejlighedens store, hyggelige hems på ca. 15 kvadratmeter, der med fordel kan fungere som lejlighedens soveværelse.
Lejligheden indeholder desuden alt i hårde hvidevarer.
Kontakt os for en fremvisning!