Midt i Aalborgs populære Øgadekvarter finder du denne skønne lejlighed, beliggende i en rolig sidegade i kort afstand til centrum, indkøb og offentlig transport i Aalborg.
Lejligheden rummer 61 veldisponerede kvadratmeter og byder på en stor, lys stue samt et rummeligt soveværelse med en skøn fransk altan. Køkkenet er velindrettet med god bord- og arbejdsplads, og badeværelset fremstår pænt med fliser. I alle øvrige rum finder du flotte, afhøvlede gulve, der giver boligen et charmerende og indbydende udtryk.
Til lejligheden hører to depotrum i kælderen, hvilket giver gode opbevaringsmuligheder. I den hyggelige gård finder du et dejligt gårdmiljø, hvor solen kan nydes i rolige omgivelser. Der er desuden fælles vaskeri i kælderen.
Vigtig information:
Husdyr er desværre ikke tilladt.
Rygning er ikke tilladt i ejendommen.
Aconto dækker varme (vandforbrug er inkluderet i huslejen).
Lejligheden overtages nymalet og istandsat ved indflytning.
Kontakt os for en fremvisning – denne bolig skal opleves!