Lejligheden ligger i stueetagen, men på grund af den høje beliggenhed er der ingen indkig fra forbipasserende.
Man træder ind i en rummelig entré med god plads til overtøj og sko. Herfra er der adgang til et lyst køkken/alrum med hvide køkkenelementer og en halvvæg, der skaber en naturlig opdeling mellem køkken og stue – perfekt til at indrette et hyggeligt opholdsrum.
Badeværelset er dejligt stort med bruseniche, skabe og masser af opbevaringsplads. Soveværelset er rummeligt og har indbyggede skabe med rigelig plads – selv til de store balkjoler!
Der er adgang til et lille hyggeligt gårdmiljø samt fælles vaskeri i kælderen. Kun fem lejemål deler disse faciliteter, hvilket giver en rar og rolig atmosfære.
Alt i alt en rigtig skøn lejlighed med mange gode detaljer og en super beliggenhed tæt på torvet i Vejgaard.