Charmerende 2-værelses i populære Øgadekvarter
Velkommen til denne skønne lejlighed på 2. sal, beliggende i den attraktive og rolige Møensgade – en del af det eftertragtede Øgadekvarter.
Lejligheden fremstår lys og indbydende med flotte gulve, der bidrager til boligens varme og elegante udtryk. Her får du 54 veludnyttede kvadratmeter, fordelt på soveværelse, stue, rummeligt køkken og badeværelse – alle rum tilgås via en rummelig entré.
Køkkenet er rummeligt og moderne, og der vil blive installeret opvaskemaskine, som gør hverdagen mere bekvem.
Soveværelset vender ud mod den stille gade, hvilket giver gode betingelser for en rolig nattesøvn.
Lejligheden er en del af en ejerforening, hvor der er styr på fællesarealerne, hvilket sikrer orden og vedligeholdelse i bygningen.
Alt i alt en velholdt og charmerende bolig med fine detaljer og masser af naturligt lys.