Charmerende 2-værelses lejlighed i attraktive Øgadekvarteret.
Velindrettet lejlighed beliggende i det populære Øgadekvarter i Aalborg. Lejligheden består af en lys stue, et rummeligt soveværelse, køkken med direkte adgang til en stor altan samt separat toilet og badeværelse med vaskemaskine.
Derudover medfølger et praktisk tremmerum, og der er adgang til fælles vaskefaciliteter i ejendommens kælder.
Lejligheden ligger centralt i hjertet af Øgadekvarteret med kort afstand til dagligvarebutikker, caféer og grønne områder. Området har samtidig gode busforbindelser til Aalborgs uddannelsesinstitutioner og bymidten, hvilket gør boligen attraktiv for både studerende og pendlere.