Velkommen til en lys og veludnyttet lejlighed på 44 m2 med masser af karakter. Beliggende på øverste etage får du hyggelige synlige loftsbjælker og store kvist- og tagvinduer, der lader lyset strømme ind og giver et roligt kig til byens klassiske facader.
Lejligheden byder på en fordelingsgang, med adgang til et indbydende opholdsrum med plads til både sofaafdeling og spisebord. De lyse vægge og de smukke plankegulve skaber en varm atmosfære, og rummet er let at indrette.
Fra stuen fører en trappe op til en rummelig hems, der fungerer som et hyggeligt soveværelse med god plads til dobbeltseng, samt åben garderobeløsning og praktisk opbevaring. Hemsen er et ekstra "bonus" rum i lejligheden. Derudover får du endnu et værelse, der ligeledes kan benyttes til soveværelse, kontor eller andet.
Køkkenet er funktionelt indrettet med en god bordplads skabe til opbevaring, samt et stort tagvindue, der giver et behageligt lys. Badeværelset er pænt og enkelt med hvide fliser og seperat bruseniche.
Planløsningen er gennemtænkt til dig, der ønsker en lejlighed med sjæl og et godt udtryk. Beliggende i et populært område, er denne lejlighed kun et stenkast fra alt, hvad hjertet begærer. Med fitnesscentre, offentlig transport og indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet, og kun en kort gåtur fra et væld af specialbutikker og hyggelige caféer, er denne adresse attraktiv for dig der ønsker byliv og masser af plads.
Fra lejligheden bevæger vi os ned i en rigtig hyggelig gård, der byder på en skøn terrasse og grønne områder. En rigtig lækker gård, som fungerer som en lille grønne oase i byen. Til lejligheden tilhører depotrum og til ejendommen tilhører desuden en fin vaskekælder, til fri afbenyttelse.