Boligareal: 153 m2 + 35 m2 sydvendt altan + mindre østvendt altan
Ekstra: 30 m2 udhus + privat parkering 2 m fra hoveddøren + adgang til 300 m2 flisebelagt terrasse (deles med to andre boliger)
Stor og lækker 3-værelses-lejlighed i 2-etagers murstenshus fra 2002 med 180 graders sydvendt fjordudsigt hen over Lindholm Strandpark. 5 minutter i bil til lufthavnen og 10 minutter på cykel til Aalborg centrum og alligevel omgivet af vand og træer. 300 meters gang til strandparkens helårsbadebro. En rolig oase i et lille fint smørhul i byen.
Indretning
Entré i stueplan med trappeopgang til 1. salens store stue med spiseplads og åbent køkken. Fra køkkenet er der adgang til den østvendte morgenaltan, og fra stuen er der brede dobbelt-glasdøre til den sydvendte og delvist overdækkede solaltan med 180 graders fjordudsigt via Lindholm Strandpark. Vandkanten er under 100 meter fra altanen, og der er direkte adgang til parken fra den fælles terrasse i stueplan. Fra stue og køkken er der adgang til et stort værelse, som i forlængelse rummer lejlighedens store badeværelse med boblebadekar og bruseniche og vaskemaskine og tørretumbler. Også med adgang direkte fra stue/køkkenalrum findes et mindre badeværelse med brus og toilet og endnu et værelse. Begge værelser har indbygningsskabe fra gulv til loft. Der er indbygningsspots i loftet i køkken, badeværelser og det store soveværelse. Vinduer, rammer og karme er solid palisander i murede lysninger med lydisolerende termoruder og let toning i glasset mod syd.
Udstyr
• Gulvvarmestyring i alle rum via app
• Indlagt 1.000 Mbit-fibernet
• Jacuzzi med lys, bobler og vandmassage
• 80 x 50 cm induktionsplade fra Witt
• Emhætte, køleskab, skabsfryser, opvaskemaskine og indbygningsovn med varmluft
• Køkkenbord med undersænket ekstra bred vask (70 x 40 cm) og messingarmatur
• 2 x Grohe-badearmatur, håndvask med messingarmatur, specialskårne snedkerhylder i eg i lille badeværelse
• Spejle med lys i på begge badeværelser
• Vaskemaskine og tørretumbler
• Snedkertrappetrin i lokal eg
• Ruko-lås til hoveddøren + monteret kodet nøgleboks til gæstenøgle
• Plisségardiner i stue og badeværelse og plisserede mørklægningsgardiner i begge soveværelser
Andet
• Rygning i lejligheden er ikke tilladt
• Korttidsfremleje via fx Airbnb er tilladt
• Det er tilladt at drive liberalt erhverv, så længe det ikke generer naboerne
• Der er brugsret til en privat parkeringsplads direkte op ad huset
• Aften og weekend er der fri anvendelse af yderligere fire parkeringspladser