Velkommen til en rummelig og indbydende lejlighed på hele 146 m2, hvor klassiske plankegulve, lyse vægge og store vinduespartier skaber en behagelig atmosfære. Planløsningen er hverdagsvenlig og oplagt til deling, familie- eller parliv med gode fællesrum og flere separate værelser.
Lejligheden byder på en entré, som giver adgang til boligens rum. I den rummelige stue er der fin plads til sofaarrangement og hyggekrog, og i køkkenet samles man nemt om langbordet til både hverdag og gæster. Køkkenet ligger ideelt i forbindelse med stuen og er lyst og funktionelt med store vinduer, god bord- og skabsplads, samt opvaskemaskine.
Boligen rummer tre indretningsvenlige værelser i varierende størrelser, hvor de to store værelser giver god plads til seng, opbevaring og hjemmearbejdsplads, mens det mindre værelse egner sig perfekt som børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Badefaciliteterne består af et lyst badeværelse med bruseniche samt et separat gæstetoilet – en praktisk løsning i hverdagen og en fordel ved deling.
Beliggende i et populært område, er denne lejlighed kun et stenkast fra alt, hvad hjertet begærer. Med fitnesscentre, offentlig transport og indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet, og kun en kort gåtur fra et væld af specialbutikker og hyggelige caféer, er denne adresse attraktiv for dem der ønsker byliv og masser af plads.
Fra lejligheden bevæger vi os ned i en rigtig hyggelig gård, der byder på en skøn terrasse og grønne områder. En rigtig lækker gård, som fungerer som jeres lille grønne oase i byen. Til ejendommen hører desuden en fin vaskekælder, til fri afbenyttelse.