Indbydende og rummelig 4-værelses lejlighed midt i Aalborg
Drømmer du om at bo centralt i Aalborg i en velindrettet og lys lejlighed? Denne flotte lejlighed byder på hele fire store og regulære rum – ideel til både par og familier.
Stuen er rummelig og lys med skøn udsigt til den grønne og rolige baggård. Herfra er der adgang til en sydvestvendt glasaltan, som – ligesom altanen ved køkkenet – kan åbnes helt op på varme sommerdage. Køkkenet er fra Invita og fremstår moderne med integreret vaskemaskine og tørretumbler i et praktisk skab. Gaskomfuret udskiftes til elkomfur.
Lejligheden har tre gode værelser, alle med plads til dobbeltseng og sengeborde. To af værelserne har indbyggede skabe. Badeværelset er pænt stort og indrettet med separat bruseniche.
De lyse afhøvlede fyrretræsgulve giver lejligheden et stilrent og indbydende udtryk. Entréen er rummelig med god opbevaringsplads og en elegant glasvæg, der skaber en flot forbindelse mellem stue og køkken.
Ejendommen er rolig og beboet primært af familier og par. Der er installeret dørtelefon, og til hver lejlighed hører aflåseligt depotrum i kælderen samt adgang til en opvarmet cykelkælder. Parkering foregår på gadeplan ved Godsbanerne.
Vigtigt: Husdyr er ikke tilladt.