Lejligheden er indrettet med en praktisk entré - oplagt til sko og overtøj - hvorpå der er adgang til den rummelige og lyse stue med en charmerende murstensvæg.
Boligens to soveværelser er store med gode lysindfald. Der er god plads til både seng, klædeskab og skrivebord, hvorfor boligen egner sig oplagt som par- eller delebolig.
Boligens køkken er velholdt med fin skabsplads og medfølgende køle/fryseskab, ovn, kogeplade, emhætte og opvaskemaskine.
Badeværelset er ligeledes af fin størrelse med bruseniche og kombimaskine.
Til ejendommen hører et aflåst kælderareal med vaskerum og cykelparkering. I baggården finder du ydermere et hyggeligt og roligt gårdareal - oplagt til de varme sommerdage.