OBS: kun hund tilladt i ejendommen ( ikke kat )
Drømmer du om lys, luft og ekstra plads? Denne 4-værelses lejlighed på hele 105 m² ligger på øverste etage og byder på moderne komfort, gennemtænkt indretning og en sydvendt altan med skøn udsigt over det grønne og levende Stigsborg-område.
Lejligheden er opført i kvalitetsmaterialer og har både køkken og badeværelse fra Invita i et stilrent og tidløst design. Her er installeret vaskemaskine og tørretumbler fra Bosch, og boligens størrelse gør den ideel til både familier og dem, der ønsker lidt ekstra albuerum i hverdagen. Elevator og privat depotrum følger naturligvis med.
Teglgaarden er en del af den nye, bæredygtige bydel Stigsborg, hvor fællesskab og livskvalitet er tænkt ind fra starten. Du får adgang til fælleshus med orangeri og kreative lokaler, hvor beboere mødes til fællesspisninger, arrangementer og hyggelige aktiviteter – ofte med støtte fra områdets bylivskoordinator, der er tilknyttet ejendommen.
Udenfor inviterer et grønt gårdrum med legeområder og rolige opholdszoner til leg, samvær og afslapning. Derudover har du adgang til “Huset” – et unikt fællesområde med faciliteter som sløjdlokale, håndarbejdsrum med symaskiner, spejlsal, tumlerum og meget mere – åbent 24/7.
Cykelparkering er overdækket og centralt placeret i gården, og der er mulighed for leje af p-plads i det nærliggende p-hus. Har du kun brug for bil lejlighedsvis, står en dele-elbil til rådighed lige ved ejendommen.
OBS: Billederne er vejledende og kan være fra en tilsvarende bolig i ejendommen.