
Lyst og rummeligt hus på 175 m² udlejes fuldt møbleret i en tidsbegrænset periode fra 18. januar - 5. marts 2027.
Cirka 175 m2 fuldt møbleret hus med god plads til en familie. Huset har et stort og hyggeligt spisekøkken, store opholdsrum, soveværelser, badeværelser samt en stor stue på 1. sal der også kan fungere som soveværelse. Derudover er der en dejlig have med gode muligheder for at nyde udelivet.
Huset ligger mellem Vester Skerninge og Ballen i rolige omgivelser tæt på natur, indkøb, skole og med kort køreafstand til Svendborg.
Vi søger en lejer, som vil passe godt på huset og behandle det med samme omtanke, som var det deres eget. Boligen egner sig godt til en familie, et par eller personer med behov for en midlertidig bolig.
Vi er en familie med to store drenge, som har nydt at bo her i mange år. Området indbyder til et aktivt udeliv med Øhavsstien lige uden for døren. Om sommeren bader vi i havet og besøger de små lokale øer, mens vi om vinteren samles omkring den åbne pejs eller havepejsen på terrassen. Haven er et skønt sted at grille eller tænde bål og nyde de rolige omgivelser.
Månedlig leje
14.000kr