Stor lys, charmerende 2-plans villa med udsyn til grønt område fra stuen. Boligens store køkken-alrum udgør absolut hjertet i villaen. Her får du foruden et stort køkken-alrum med naturligt lysindfald, der strømmer ind gennem de store ovenlysvinduer og forstærker boligens lyse og åbne atmosfære et samlingspunkt med masser af plads til både hverdag og fest, men også med direkte forbindelser ud til flere hyggelige terrasser og gårdmiljø rundt om boligen. Fra køkken-alrummet går man direkte ind i de hyggelige opholdsstuer eller trækker sig ud i det store multirum eller hjemmekontor, som ligger med udsyn mod haven.
Førstesalen rummer et stort soveværelse med altan, hvor dynerne let luftes, to store og indbydende værelser, foruden det luksuriøse store bademiljø i travertin med både bruseniche med glasdør og et lækkert hjørnebadekar med vægfontæne. Herfra kan man ligge og kigge op på himlens stjerner gennem det høje loftsvindue.
Villaen byder på egen parkering under carporten, foruden god plads under tag til ladcyklen bag lågen og den skærmende havemur. I gåafstand når du let dagligvarer, skole, bus og kirke.
Derudover ca. 60m2 anvendelig kælder med vaskerum, toilet, separat indgang med gulvvarme, så hunden kan tørre inden den kommer op i stuen, et hobby/træningsrum og et lille værksted med arbejdsbænk.
Udenfor venter en dejlig have med gode solforhold, flere terrasseområder og parkeringsmuligheder.
Huset varmes op via varmepumpe.
Udover husleje står lejer selv for at betale el og vand.