Denne rummelige villa byder på 115 m2 komfort i en fredelig landsby, hvor storkene yngler hvert forår. Her er en hyggelig og rolig base med god plads både inde og ude.
Huset rummer 4 værelser og to badeværelser – det ene med karbad og gulvvarme. I den store stue er der brændeovn og god plads til fælles hygge.
Udenfor venter en stor, sydvendt have med træer, private kroge og flere overdækkede terrasser. Her er rig mulighed for at nyde solen.
Tønder by ligger kun få minutter væk, og der er cykelsti hele vejen.
Boligareal 115 m2, derudover garage/ værksted, 3 overdækkede terrasser, og have.
Opvarmning med næsten nyt gasfyr, og ny brændeovn. Huset er fra 1971, og har gennemgået renovering de seneste år. Det ligger i roligt parcelhuskvarter.
Husdyr er kun muligt, hvis det er en lille hund eller en inde-kat.
Det er muligt at leje huset møbleret.