Hesteejendom på 348 kvm med to gode udbygninger på i alt 2.280 kvm beliggende cirka 8,7 km fra det centrale Aalborg. Der medfølger 2 store udbygninger på hver 1140 kvm hvoraf den ene er indrettet som komplet ridehal og den anden er indrettet med 27 hestebokse, rytterstue og lagerplads. Slutteligt er der et stort grundareal på cirka 2 hektar med ridebane og folde. Boligen indeholder i stueplan: Baggang, køkken med viktualierum, badeværelse, hall, 3 separate stuer. Første sal indeholder: 4 værelser, 1 stort badeværelse samt et disponibelt rum. Boligen opvarmes med oliefyr suppleret med pejs og har energimærke D med en beregnet årlig varmeudgift ved brug af olie på ca. kr. 81.400. Lejemålet overtages uistandsat/umalet. Det er tilladt at holde kat eller fredelig/rolig hund samt heste i lejemålet. Boligen er ejet af staten og udlejes tidsbegrænset for en periode på 2 år. Huslejen er vejledende og kan forhandles for den rette lejer. Der er mulighed for at se lejemålet onsdag d. 21. oktober 2026 mellem kl. 16:00-17:00. Fremvisningerne bliver begrænset og du skal derfor skrive og aftale et konkret tidspunkt, for at kunne se lejemålet. Hvis man møder op uden aftale, vil man blive afvist.