Stor og rummelig villa med vedligeholdelsesnem have, beliggende på Thurø i gåafstand til Gambøt-Thurø havn (150 m), bager (550 m), købmand (850 m), skole (850 m), spisesteder (350 m) og offentlig transport (200 m).
Ejendommen, der er opført i 1961/1985, er i to plan og rummer i alt 235 m2, som fordeler sig på 137 m2 beboelse i stueplan, 73 m2 kælder og 25 m2 muret garage.
Huset består af følgende rum:
Stueplan:
Rummeligt køkken/alrum med hvide køkkenelementer, køleskab, gaskomfur med 5 kogeblus, mikroovn og opvaskemaskine. I det store spiseområde er der god plads til at samle familie og venner. Fra alrummet er der udgang til terrasseområdet.
Stue med stort vinduesparti ud mod haven.
Stort soveværelse med mange indbyggede garderobeskabe.
2 mindre værelser.
Toilet med brusebad.
Entre.
Kælder:
Stort badeværelse med brusebad.
Stort bryggers med masser af skabsplads og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Lejer skal selv medbringe vaskemaskine og tørretumbler.
2 gode disponible rum til fx kontor eller træning.
Viktualierum.
Gangområde.
I den murede garage er der god plads til bilen samt opbevaring af haveredskaber.
Rundt om hele huset er der flisebelægning, hvor der kan indrettes hyggelige terrasseområder. Haven er primært udlagt med græsplæne og bede beplantet med buske.
Der opvarmes med naturgas, og lejer betaler for forbrug af el og varme direkte til forsyningsselskaberne. Årligt varmeforbrug er estimeret til ca. 2.200 m3 naturgas. (Huset har energimærke D)
Forbrug af vand betales aconto sammen med huslejen.
Lejer vil få udvidet indvendig vedligeholdelsespligt samt ansvar for snerydning og pasning og vedligeholdelse af have / udeområder.
Huset lejes kun ud til rolige lejere i beskæftigelse, og kan ikke lejes som delebolig / bofællesskab.
Der må ikke ryges i huset.
Husdyr er ikke tilladt i ejendommen, og der gives ikke særtilladelse.
Lejeperioden er tidsbegrænset til max 2 år.