213 m2 luksus bolig med havudsigt til begge sider udlejes i Oddesund.
Ejendommen er opført i 2008 og indrettet som en rigtig ”egoist-bolig” uden børneværelser.
I stueplan indeholder ejendommen stort køkken i åben forbindelse med kæmpestue, badeværelse med spa samt entre og bryggers.
På 1. sal finder du stort soveværelse med walk in closet samt stue/kontor med udgang til stor altan/terrasse.
Ejendommen er opført i kvalitetsmaterialer som italienske klinker, snedkerkøkken med bordflader af massivt valnøddetræ og hårde hvidevarer i rustfrit stål og overalt i ejendommen inkl. garagen forefindes B&O-link.
Ejendommen opvarmes af jordvarmeanlæg og er beliggende på en 1.268 m2 stor grund, hvor der også er opført en muret garage.
Forbrugsomkostninger afregnes direkte med forsyningsselskaberne, men grundet varmepumpe og flot energimærke forventes en samlet el- og varmeudgift på et lavt niveau.
Der vil være mulighed for at indgå aftale om forkøbsret.