Dette dobbelthus har mange kvaliteter, og med nøgleord som lyse omgivelser, lækre
materialer og en dejlig udsigt over landskabet får I gode rammer i Kirke Stillinge.
Her venter en soveafdeling på førstesalen og et opholdsmiljø i stueetagen. Oveni er der et badeværelse på hver
etage, ligesom boligen har et energimærke A2015.
Boligens hjerterum er det store opholdsmiljø med åben forbindelse mellem stuen og
køkkenet, hvilket skaber en let og indbydende stemning.
Køkkenet fremtræder stilrent med hvide elementer. Der er en ovn i ergonomisk højde induktionskogeplade og god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Videre er der et pænt badeværelse.
På førstesalen finder I soveafdelingen. Her findes tre gode værelser, hvor I udover et soveværelse kan indrette jer med enten børneværelser, kontor eller hobbyrum.
Endelig er der endnu et badeværelse.
Udenfor kan I se frem til en dejlig grund. Her er en sydvestvendt terrasse. Til boligen hører også en carport og et skur.
I er omgivet af smuk natur, og samtidig finder I en god skole, daginstitution, indkøb og bus inden for halvanden kilometer, ligesom I kan glæde jer over cykelstien til Slagelse.
Der er mulighed for fysiske udfoldelser i sportshallen, mens den skønne badestrand sætter tempoet ned med svalende dukkerter. Afslutningsvis tager det ti minutter at køre til Slagelse.
Af hvidevare er der induktionskogeplade, emhætte, køleskab, fryseskab.
Der medfølger ikke vaskemaskine og tørretumbler.