Landejendommen ligger fredeligt på toppen af en bakke med smuk udsigt og en udpræget ro omkring sig.
Lejemålet rummer entré, der leder til dels en 'folkestue' og dels til stort landkøkken.
Fra køkkenet fører en gang til dels det fornuftige toilet/badeværelse med brus, og en fin, autentisk stadsstue til den ene side og soveværelse med haveudsigt til den anden. Herudover er der to store, lyse stuer en suite og en charmerende havestue med udsigt og udgang til den store plæne og have.
På 1. salen er et stort lyst rum med skråvægge, der kan bruges som både stue, arbejdsrum eller soveværelse.
Der er ydermere et mindre gennemgangsrum, samt nyindrettet bad/toilet på 1. salen. En gang fordeler til 3 værelser, alle ud mod haven.
Lejemålet egner sig til parret eller familien, måske flere generationer, der vil på landet, som holder af en traditionelt opbygget, men praktisk indrettet gård, og som har brug for plads at boltre sig på, både ude og inde.
Alle rum er nymalede og huset er istandsat vinteren 2025.
VARMEKILDE: Huset opvarmes med pillefyr.
Der lægges vægt på at lejer holder alle husets boligrum opvarmet, og foretager løbende indvendigt vedligeholdelse. Ny lejer skal altså være indstillet på at bekoste, hvad det kræver at holde huset opvarmet til minimum 18 grader i fyringssæsonen, og løbende renholde og vedligeholde lejemålet.
Ny lejer skal også være indstillet på at passe haven med bl.a. græsslåning, hækklipning og ukrudtsbekæmpelse, samt renholdelse af fliserarealer i henhold til gældende husorden, og forventes at have maskiner og redskaber til dette vedligehold.
Lejemålet er røgfrit. Det betyder at der ikke må ryges i boligen.
Lejemålet er husdyrfrit.
Inden vi laver lejekontrakt, indhenter vi debitoroplysninger hos RKI. Vi udlejer ikke til personer, der er registreret i RKI.
Ved henvendelse beder vi om at profilen er udfyldt.
Henvendelser fra tomme eller mangelfulde profiler vil blive sorteret fra.