Velkommen til Kanehøj-Møllevej og til denne dejlige, store gård på 145 kvm i halvandet plan. Størrelsen er også værd at bemærke med hensyn til grunden, i tilknytning til ejendommen er på 5500 m2. der sammen med udbygninger tilbyder oplagte rammer til hobbylandbruget. Kom med indenfor.
Der er taget flot hånd om de indvendige rammer, som I bemærker fra første færd ved ankomsten i hallen med den smukke trætrappe. Fyldningsdørene bidrager til den herskabelige stemning. Af andre stemningsfulde detaljer er gulvet og stukken også vigtige at fremhæve. I stueplan får I hele tre stuer og et køkken, så den store familie vil kunne finde sig godt til rette. Netop køkkenet er indrettet med hvide, grebsfrie skabselementer i et U, der først og fremmest giver masser af opbevaringsplads og et oplagt rum til spisebordet.
Stueplanet afrundes med et badeværelse, et bryggers og ét af i alt fire værelser. De resterende tre værelser finder I på førstesalen, hvor også den store repos kan indgå i indretningsplanerne. Komforten er der tænkt over, for heroppe har I endnu et badeværelse, der ligesom stueplanets er med bruseafsnit.
Den imponerende grund rummer masser af muligheder for eksempelvis at drive hobbylandbrug eller lignende, da I også kan se frem til udbygninger med mange, fine faciliteter. Med udgang fra stuen har I desuden en træterrasse i husets fulde længde, der ligger optimalt mod solstrålerne i syd.
Ejendommen ligger i rolige omgivelser i den lille landsby Eggeslevlille. Fra hoveddøren er der få skridt til busstoppestedet, mens I har omtrent fire kilometer til både idrætsfaciliteter, indkøb og skole. En køretur helt ind til Skælskør er på seks kilometer.