HUS UDLEJES I ROSKILDE CENTRUM - FRA DEN 20. OKT. 2026 - DEN 20. JANUAR 2027.
Da vi skal ud at rejse i 3 mdr., udlejer vi vores dejlige hus 'RØNNELY' i Roskilde. Huset udlejes fuldt møbleret, og er derfor ideelt til jer der står 'between houses' eller måske skal arbejde i området for en kortere periode.
RØNNELY er en gammel, charmerende murermester Vila fra 1906 og er hjem for vores familie på fem. Vi bor mor og far med tre børn på 5, 11 og 12 år, så huset er ideelt til en familie.
Her er plads til hygge og leg — og I finder både masser af legetøj, bøger, krea og en PlayStation i huset.
Vores hjem er et ægte leverum og ikke et sterilt hotel, så I bor side om side med et personligt og levet hjem med masser af sjæl og charme.
Huset har 4 værelser med dobbeltsenge samt 1 værelse med en enkeltseng. Ved den ene dobbeltseng står desuden en ekstra enkeltseng, som passer godt til et mindre barn.
Huset har to badeværelser med brus samt et lille gæstetoilet.
Køkkenet er fuldt udstyret med gaskomfur, elkedel og espressomaskine.
Der findes desuden en tunnelpejs, som kan varme hele underetagen godt op.
Til huset hører desuden en hyggelig have med trampolin, to terrasser og kulgrill, som I naturligvis frit kan benytte, hvis vejret er til det.