Bækvej 1 udbydes til leje fra 1. april eller på et senere tidspunkt efter nærmere aftale. Hele huset forventes at være færdigrenoveret både indvendigt og udvendigt inden 1. april.
Dette rummelige helårshus har gennemgået en omfattende indvendig renovering og byder på store, lyse rum med godt lysindfald. Der er blandt andet nyrenoveret badeværelse, bryggers og køkken. Fra stue og terrasse nyder man en dejlig udsigt over de rolige omgivelser.
Huset rummer 175 m² med flere gode værelser på 1 sal, og derudover findes 12 m² kælder samt 47 m² garage/værksted, perfekt til opbevaring eller hobby.
Huset opvarmes primært med nyere pillefyr, suppleret af en luft-til-luft varmepumpe, som giver en økonomisk og energieffektiv opvarmning.
Husdyr er som udgangspunkt ikke tilladt, dog der kan gives tilladelse til 1 hund eller 1-2 katte efter nærmere aftale.
Kontakt mig gerne ved yderligere spørgsmål eller for aftale om fremvisning. Fremvisninger afholdes løbende.