Midt på Mellemgade udlejes dette skønne og indflytningsklare byhus på ca. 117 m². Boligen er ideel til dig/jer, der ønsker en kombination af bylivets nærhed og et privat, roligt uderum.
Huset byder på en lyst og indbydende stue, et charmerende køkken-alrum med god skabsplads, samt et moderniseret badeværelse. På førstesalen finder du et rummeligt soveværelse og et ekstra rum, som i dag fungerer som et walk-in-closet med integreret skabsvæg (skydelåger), men som også kan bruges som gæsteværelse.
Fra køkkenet er der direkte adgang til en helt lukket og ugeneret gårdhave, hvor der er sol det meste af dagen – perfekt til grill, morgenkaffe eller afslapning. Her er minimal vedligeholdelse og maksimal hygge.
I skuret i gården er der vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Der er gjort klar til opsætning af vaskesøjle indendørs.
Beliggenheden er helt i top: Du bor få minutters gang fra indkøb, bus, skole, caféer og havnemiljøet ved Limfjorden. Et roligt kvarter med kort afstand til alt, hvad Nibe har at byde på.
Huset indeholder blandt andet:
- 117 m² bolig i to etager
- Køkken-alrum og stue i stueplan
- Soveværelse + walk-in-closet/gæsterum på første sal
- Moderniseret bad
- Lukket gårdhave med god plads til udeliv
Økonomi og vilkår:
Husleje: 8.500 kr./md.
Depositum: 3 måneders husleje
Forudbetalt leje: 1 måneds leje
Forbrug (vand, varme og el) afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne
Lejeperiode: Ubegrænset
Husdyr: Ja