Rummelig bolig på ca. 130 m² i stueplan udlejes ca. 5 minutters kørsel fra Nakskov.
Ejendommen ligger frit og landligt omgivet af marker og med skov i nærheden, men samtidig kun få minutters kørsel fra Nakskov.
Boligen indeholder et stort køkken med god plads, stor stue med brændeovn, 2 gode værelser, entré/gang samt et større badeværelse med toilet og et ekstra toilet.
Boligen udgør ejendommens stueetage. Ejendommens 1. sal er ikke indrettet til beboelse og indgår ikke i lejemålet.
Huset opvarmes med centralvarme via oliefyr samt brændeovn. Som kommende lejer skal man være opmærksom på, at der kan være en forholdsvis høj udgift til opvarmning. Dette er der taget højde for ved fastsættelsen af huslejen.
Der er mulighed for efter nærmere aftale at til-leje en lukket garage, som kan anvendes til parkering, opbevaring eller eventuelt værksted.
Til boligen hører grønne arealer umiddelbart omkring huset. Der er ikke en traditionel anlagt have, men hvis den kommende lejer ønsker et større areal til have, kan dette aftales.
Boligen er en del af en større tidligere landbrugsejendom med flere driftsbygninger. Vi forestiller os derfor, at boligen især vil passe godt til en lejer, som sætter pris på en landlig og lidt anderledes bolig, og som har lyst til at tage del i at holde de nærmeste udendørsarealer pæne og ordentlige.
Da der fortsat forekommer aktivitet på dele af ejendommen, lægger vi vægt på at finde en stabil og ansvarsbevidst lejer, som vil trives med denne form for bolig og naturligt har øje for stedet.
Til gengæld får man meget plads, landlige omgivelser og en anderledes bolig til en fornuftig husleje.
Husleje: 5.000 kr. pr. måned + forbrug.
Boligen er ledig nu og klar til overtagelse. Den overtages som beset og forefundet.
Ved interesse må du/I meget gerne skrive lidt om jer selv, hvem der skal bo i boligen, og hvad der gør netop denne bolig interessant for jer.