Drømmer du om at flytte på landet?
Når man som familie drømmer om at flytte, opstår der mange spørgsmål- Derfor vil vi gerne tilbyde jer at afprøve livet i en mindre landsby, så I kan finde ud af om landsbylivet er noget for jer.
Vi stiller en bolig til rådighed for dig og familien i 6 - 12 måneder til en favorabel pris.
Huset er et charmerende rødstens murermesterhus, der er totalt nyrenoveret bl.a. med nyt tag, og der er god plads både inde og ude. Tilflytterboligen er på 217 m2 med 2 stuer en suite, køkken-alrum, 5 værelser, badeværelse og toilet ovenpå. Nyt HTH køkken og nyt bad og inventar. Huset er delvist møbleret, og I er velkommen til at tage jeres egne ting med. Der er god plads til opbevaring også.
Grunden er på hele 2020 m2 med redskabsrum/hobbyrum og nyanlagt græsplæne med robotplæneklipper. Så der er god plads til børnenes leg. I kan holde grillhygge med familien og der kan spilles bold. God plads til et par biler ved begge ender af huset.
Med venlig hilsen
Ramme - Lomborg Tilflytterbolig