Idyllisk hus med sjæl beliggende med udsigt over fjord. 7 min kørsel fra Kerteminde og 25 min fra Odense.
Huset er velholdt og rummer 1 soveværelse med dobbeltseng, 2 børneværelser med 1 dobbeltseng + junior køjeseng. 1 spisestue, hvorfra udsigt over fjorden kan nydes, et veludstyret køkken, 1 stor stue med brændeovn, 1 kontor, 1 badeværelse med toilet og badekar. Dertil en stor have med gamle og nye frugttræer, trampolin, sandkasse, legehus, terrasse med havemøbler m.m. Et stort værksted/skur. En jolle med påhængsmotor til en sejltur på fjorden.
Huset ligger i Kertinge/Kølstrup, en hyggelig landsby, hvor der er mulighed for at deltage i mange sociale arrangementer såsom fællesspisning, julemarked, sensommermarked, fredagsbar, foredrag, rundboldtunering m.m. Mange af aktiviteterne foregår i det lokale forsamlingshus eller på kommunens bedste legeplads, hvor udsigten over fjorden også kan nydes.
Skriv endelig for at høre mere og se flere billeder.
Vi lejer huset ud i år, da vi skal udstationeres.