Velholdt hus til leje med central beliggenhed i Frederiks.
Boligen ligger i et område med kort afstand til indkøb, skole, sportshal og busstoppested, hvilket gør hverdagen nem for både familier og par.
Der er ca. 15 km til Kjellerup og 18 km til Viborg, mens Silkeborg, Herning, Gødstrup og Skive kan nås på ca. 30-34 minutters kørsel.
Huset har to dejlige terrasser – én i stueplan og én på første sal – som giver gode muligheder for at nyde udelivet. Den lukkede have er nem at holde, da robotplæneklipper medfølger.
Til boligen hører en carport med redskabsrum samt en tør kælder på 74 m² med god loftshøjde og med egen indgang. Kælderen giver mange anvendelsesmuligheder og kan eksempelvis bruges som teenageafdeling, hjemmekontor, hobbyrum eller ekstra opbevaringsplads.