Rummelig og hyggelig villa i Vind med walk-in garage. Huset er bygget i 1973, moderniseret i 2006 og november 2021, bygget på en 590 m2 stor hjørnegrund med praktisk have som er let at holde: udlagt i pyntesten, fliser og græs.
Nu kan du bo ca. 10 km. fra Holstebro C med gode busforbindelser 50 meter fra din dør og samtidig bo i naturskønt område med billig husleje!
November 2021: Installeret lavenergi luft-vand varmepumpe, nye gulve overalt, epoxy gulv med skrid sikring i garagen, nyrenoveret toilet med brus og karbad, nyrenoveret gæstetoilet.
Indretning: Pænt ENTRE/BRYGGERS med bord og vask. Her er der nyere inventar og godt med skabsplads og håndvask. Husets hjerte - stor, veldisponeret KØKKEN/ALRUM fra 2006. Uhørt mange faste skabe og skuffer. Alrummet indeholder også spiseplads med lysdæmpning som kan rumme alt fra 1 til 20 personer. Der er ingen radiatorer i køkkenet da der er GULVVARME. Dejlig, lys og rummelig VINKELSTUE med nyt lyddæmpende loft og udgang til sydvendt terrasse som let rummer både grillen og masser af gæster. Stuens hyggekrog har desuden som noget ganske unikt GULVVARME! BADEVÆRELSE med både kar og bruseniche - GÆSTETOILET - SOVEVÆRELSE med faste skabe - VÆRELSE med faste skabe - VÆRELSE med god plads.
Alt i alt et regulært hus udover det sædvanlige med plads til børnefamilien eller til dig der bare gerne vil ha´ lidt ekstra plads.
Garagen er så stor at der også er plads til en Gør-Det-Selv M/K.
Der er installeret FIBER BREDBÅND i huset.
Lejer betaler el, vand og vandafledningsafgifter direkte til forsyningsværker.
Det forventes at lejer holder haven, klipper hæk og rydder sne efter behov på fortorv samt renser tagrender 2 gange årligt (Forår/efterår) og holder grus arealer fri for ukrudt.
Kommer du hjem med bilen fuld af madvarer eller andet, åbner du bare garage porten fra bilen, kører bilen ind i garagen og derefter har du fra garagen direkte adgang til køkkenet - uden at blive våd i regnvejr.
Vaskesøjle kan medlejes for lidt ekstra pr. måned.
Der betales DKK 450,00 for hver system nøgle der overtages (3 stk. fordør + 3 stk havedør samt 1 stk. trådløs port nøgle), i alt DKK 3.150,00 i alt som hører til lejemålet - refunderes naturligvis ved aflevering igen efter endt leje via flytteopgørelsen.
Navneskilt postkasse DKK 215,00.
Lejemålet er en ikke-ryger beboelse.
Huset ligger i Herning Kommune. Prisen er baseret på 1 person.
Forudsætning for lejeaftalens indgåelse
Det er en forudsætning for aftalens indgåelse at lejer tilmelder betalingen til BetalingsService via lejers tildelte login på BoligManager sammen med 1. betalingen og kontraktunderskrift. Det oplyses at lejer IKKE kan tilmelde BetalingsService/PBS via egen bank. Underskrift senest 5 hverdage efter lejeren har modtaget aftalen - ellers bortfalder udlejers tilbud og lejemålet kan lejes ud til anden side. Betaling af 1. betaling senest 5 hverdage efter underskrift - ellers kan udlejer udleje lejemålet til anden side. Er der tale om overtagelse af lejemålet med kort varsel skal underskrift/betaling og tilmelding til BetalingsService være udført inden nøgler kan udleveres til lejer. Det er desuden en forudsætning at lejer ikke er registreret i RKI.