Denne skønne villa ligger centralt i Hjallerup, hvor der er kort vej til indkøb og ca. 1,8 km til byens skole og idrætsfaciliteter.
Når man parkerer bilen i den integreret garage går man tørskoet ind i bryggerset, som er rummeligt. Herfra går man videre ind i mindre fordelingsgang som giver adgang til badeværelset, trappe til 1. sal, mindre gæstetoilet samt husets køkken. Kogeplade og opvaskemaskine er fra 2021.
Badeværelset er med klinkegulv med gulvvarme, muret arrangement med træbordplade og indbygget håndvask samt stor muret bruseniche. I bryggerset er der gulvvarme, håndvask og plads til vaskesøjle. Husets hjerte er det store køkken-alrum, som er specielt lavet til huset.
Fra køkkenet har man adgang til et viktualierum med masser af opbevaring samt stuen. En rummelig stue med plads til sofaarrangement og adgang til mindre kontor/værelse. 1. salen byder velkommen med mindre repos, hvorfra man har adgang til alle rummene. 2 gode og store værelser, soveværelse med altan og walk-in-closet samt et legeværelse med hems. Huset har også en varm kælder som vil fungere super godt til teknikrum eller værksted.
Huset har ved indflytning nye 3-lags alu/træ døre og vinduer.
Der er en skøn, lukket gårdhave og overkommelig have.
Opvarmet med fjernvarme. Energimærke C.