Huset rummer entré med adgang til vaskerum og husets badeværelse. Dejligt stort og lyst køkken med plads til spisebord. Vinkelstue med adgang til 1. sal, som rummer husets to soveværelser. Der er også en kælder med to rum, som kan bruges til opbevaring, multirum eller kontor (ikke til beboelse).
Der er en dejlig lukket og stor have med mange små hyggekroge.
Boligen har gennemgået flere opdateringer og fremstår pænt.
Taget er fra ca. 2005, og næsten hele huset er malet i 2023, hvilket giver et friskt og velplejet udtryk.
Beliggenheden er ikke til at tage fejl af – du bor centralt i Hirtshals, med kort afstand til indkøbsmuligheder, skole, offentlig transport og byens øvrige faciliteter.
Det gør hverdagen både nem og bekvem, uanset om du er børnefamilie, førstegangskøber eller ønsker en bolig med god placering og overskuelig størrelse.
Her får du både trygge rammer og en dejlig atmosfære.