
Boligen er i et plan og er beliggende på Bolthersvej, 8585 Glesborg. Den er på 95 kvm og indeholder 2 værelser, køkkenalrum, entre og badeværelse. Lejemålet er opført i 2005 og omfatter desuden en fritliggende dobbeltgarage, fritliggende anneks, brændeskur, fritliggende hønsehus samt en pavillon i træ. Grunden er på 2848 kvm og henligger som naturgrund, prydhave og urtehave. Det er ikke et krav, at prydhaven og urtehaven vedligeholdes. Boligen opvarmes med luft/luft varmepumpe, el-gulvvarme og brændeoven. Boligen er forsynet med hårde hvidevarer som ikke vedligeholdes og fornys af udlejer. Ovn, kogeplade og køleskab er fornyet inden for de seneste 2-3 år. Alderen på emhætte, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumpler kendes ikke. Der må maksimalt holdes en mindre hund og en kat i lejemålet. Boligen er beliggende 300 meter fra Dagligbrugsen og 1 km fra havnen, som omfatter lystbådehavn, en mindre fiskerihavn, café/restauranter, en modebutik og en fiskebutik. I sommerhalvåret er der masser af aktivitet på havnen herunder den årlige havnefest. Strækningen fra Bønnerup strand mod vest til Fjellerup er et fantastisk naturområde bestående af et bredt strand/klitområde som gradvist går over i skov mod syd (Meilgård skov). Hele området kan besøges på cykel eller til fods. Cykel/vandrestien som forbinder Bønnerup Strand og Fjellerup er en del af af Djurslandsstien, som løber langs Djurslands nordkyst og videre fra Bønnerup Strand mod Gjerrid Nordstrand, Grenå og Ebeltoft. Boligen udlejes fra 1. december eller tidligere. Den månedlige leje er kr. 8.500 og lejen reguleres årligt den 1. januar med udviklingen i nettoprisindekset. Dertil kommer udgifter til skortensfejning og renovation. Ved kontraktunderskrivelsen indbetales et depositum på kr. 25.500 og kr. 25.500 i forudbetalt husleje samt første måneds leje på kr. 8.500. Lejer afholder udgifterne og er ansvarlig for gennemførslen af den indvendige vedligeholdelse, mens den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer.
Månedlig leje
8.500kr