VELKOMMEN TIL MønsTREhusene, Thyregod
Boligerne forventes indflytningsklar d. 01/11-25.
Boligerne
Boligerne opføres som 8 dobbelthuse, i alt 16 nye almene boliger.
MønsTREhusene vil fremstå som en attraktiv og sammenhængende bebyggelse.
Boligerne er indrettet med åbent køkken i direkte forbindelsetil en dejlig og
velbelyst spiseplads og opholdsstue. Fra opholdsstuen er der adgang til to
rummelige terrasser. En på hver side af boligen, så man altid kan finde sol.
Dog er der ingen privat have til boligen, men fine grønne fællesområder. Det
gennemgående gulv i køkken, stue og på værelser er et slidstærkt laminatgulv i
egetræslook. Køkkeninventar er fra HTH med hårdehvidevarer. Køkkenet er
udstyret med induktionskogeplade, emhætte, ovn og køl/frys. Der er derudover
afsat plads og udført installationer til en opvaskemaskine ved køkkenvasken.
På badeværelset og i Entréen, er der klinker og på væggene i badeværelset er
der grå fliser. På badeværelset er der klargjort til vaskemaskine og
kondenstørretumbler. Til hver bolig etableres derudover et udvendigt skur,
eget depot og så anlægges der 2 parkeringspladser foran hver bolig. Husene er
strategisk placeret på begge sider af en intern vej, der snor sig gennem
området. Der etableres vejbump for at dæmpe biltrafikken.
Der bygges 40 Familieboliger på hver 89 m2, fordelt i 3 byer, 10 boliger i
Vonge, 15 boliger i Thyregod og 15 boliger i Givskud. De udformes som
sammenbyggede huse i klynger af 2-3 huse/boliger, og opføres i blankt murværk
med sadeltag eller ensidig taghældning med tagpap.
Nærområdet
De grønne fællesarealer imellem husene er nøje udformet for at fremme
ophold, leg og socialt samvær, hvilket skaber et fælles, livligt og indbydende
miljø. Husene ligger i cykel- og gåafstand fra skole, idrætshal og indkøb.
Thyregod er en hyggelig stationsby i Sydjylland ca. 9 km fra Brande og ca. 34
km fra Vejle. Thyregod ligger i et naturskønt område tæt på Gudenåens og
Skjern Å’s udspring i Tinnet Krat. I Thyregod finder man blandt andet Center
Thyregod, hvor der er fritidscenter, kursuscenter og badeland. Derudover er
der en dagligvarebutik samt velfungerende skole og børnepasningsordninger.
Særlige kriterier
Plantegninger og udførligt udlejningsmateriale forventes klar ca. 6 mdr.
før indflytning. Bemærk at informationer som fx. Åbent Hus arrangement
udsendes pr. mail. Husk derfor at opdatere din mail-adresse.
_Bemærk! Der er specielle regler for 1.gangs udlejning og du kan ved disse
byggerier ikke regne med dit nummer på ventelisten, som oplyses af systemet.
F.eks ved vi på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange boliger kommunen ønsker
ved 1. gangs udlejning._
_. F.eks ved vi på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange boliger kommunen
ønsker ved 1. gangs udlejning._