Renoveret hus/lejlighed udlejes i "Vesterlund Bymidte".
"Vesterlund Bymidte" er en samling af flere huse midt i Vesterlund, der i 2021 har gennemgået en omfattende renovering, såvel ude som inde. Til hver enkelt bolig er der terrasse og stor fælles areal / gårdhave med bl.a. petanque bane, legeplads m.v.
Her er tale om et hus i to plan med stor entre med trappe til tagetagen samt depotrum/vaskerum med både vaskemaskine og tørretumbler.
Fra entreen er der adgang til nyt køkken/alrum, hvorfra der er åbent til stor stue.
Desuden teknikrum samt dejligt, lyst badeværelse.
Tagetagen er interettet med repos og to store værelser.
Vesterlund er et lille, hyggeligt landsbysamfund, der ligger tæt på en helt enestående natur, midt på den jyske højderyg. Ved Vesterlund står naturoplevelserne i kø. Her kan nævnes bl.a. Lindet Krat, Rørbæk Sø, Kulsø, Gudenåens Udspring og Tinnet krat. Alle områder, der giver naturoplevelser helt uden sammenligning, uanset årstid, eller om man færdes til fods eller på f.eks. mountainbike. Nærmeste by med skole, indkøb mv er Thyregod, som liger blot 5 km fra huset.
Der er busforbindelse direkte fra Vesterlund til Thyregod.
Denne ejendom er en del af Rørbæk Hovedgaard Gods´s udlejningsportefølje.