Er I på udkig efter trygge rammer, masser af plads og naturskønne omgivelser til hele familien? Så er denne charmerende trævilla fra 2009 i Fårevejle måske jeres næste hjem.
Huset rummer hele 211 veldisponerede m² fordelt på 7 værelser, en lukket have og stor gårdsplads med god plads til parkering. Villaen ligger for enden af en rolig, lukket vej og emmer af svensk charme med veranda og sprossede vinduer.
Indenfor venter en lys bolig med køkken-alrum og stue som naturligt samlingspunkt. Det moderne grå køkken har god plads, og i stueplan finder I tre værelser, badeværelse og bryggers med egen indgang. På førstesalen er der fire værelser mere, endnu et badeværelse og en rummelig repos.
Haven er lukket hele vejen rundt med solrig træterrasse og masser af plads til leg. Beliggenheden er perfekt for børnefamilier – Fårevejle Skole ligger kun 700 meter væk, og daginstitutioner, indkøb og togstation nås til fods.
Der er monteret ladeboks til elbil på gårdspladsen.
Praktiske oplysninger:
- Husleje:12.000 kr. pr. måned
- Varme, vand og el er ikke inkluderet i lejen
- Indflytning: Mulighed for tidlig indflytning – huset kan være ledigt allerede fra 1. juni 2026 (evt. tidligere efter aftale)
- Lejeperiode: 1 år med mulighed for forlængelse
- Husdyr efter aftale
Interesseret? Skriv gerne en kort besked med lidt om jer selv, så tager vi en fremvisning.