Landlige omgivelser m. opvarmet værksted
Denne hyggelige fritliggende ejendom er beliggende i Balslev i naturskønne omgivelser med åbne marker.
Stuehuset indeholder i grundplan: Bagindgang/ bryggers med udgang til haven, spisekammer, samt nedgang til kælder. Denne Indeholdende et enkelt større rum. Fra brugers adgang til stort pænt køkken med spiseplads og pillebrændeovn. To stuer en suite med franske døre, den ene med udgang til haven. Entre med hoveddør og trappe til 1. sal.
1. salen indeholder: badeværelse, et værelse med indbyggede skabe, samt et stort repos.
Fra brugers er der adgang til et opvarmet værksted på 120 kvm, med indlagt vand, strøm og et stort loft.
Landsbyen Balslev byder på godt sammenhold og ildsjæle, der sørger for at arrangere aktiviteter året rundt, herunder fællesspisning i forsamlingshuset og den årlige musikfestival.
I området er der flere pasningstilbud med bl.a. en god naturbørnehave i Føns (3,5 km) og bademuligheder ved Føns strand (4,4 km).
Ejby har skole og idrætsfaciliteter (4,5 km), samt indkøbsmuligheder og togstation (3,8 km).
Desuden ligger Middelfart kun 13 km fra ejendommen, hvor der ligeledes er mange indkøbsmuligheder og uddannelsesinstitutioner, som fx. gymnasie.
40 km til Odense C, 5 km til Nr. Aaby og kun 6 km til motorvejen.
Nærområdet byder ligeledes på et væld af muligheder for gå- og cykelture i naturen, samt badning og lystfiskeri.
Stuehus og værksted opvarmes med pillefyr.
Grunden på hele 5898 kvm. indeholder dejlig have, hvor der er anlagt græs, træer og blomsterbede. Stor gårdsplads med perlesten.
Det er tilladt at holde et par rolige husdyr.
Udover den månedlige husleje på 10.000kr, betaler lejer aconto for vand/spildevand på 1.000 kr. månedligt til udlejer.
El betaler lejer direkte til udbyderen Energi Fyn.
Udehus / Redskabsrum på 21 m2 og Drivhus er på 9 m2.