Rugaard Gods udlejer en tidligere medarbejderbolig med en enestående beliggenhed ved skoven. Huset, opført i kampesten, ligger idyllisk i landskabet med smuk udsigt til både skov og sø.
Boligen indeholder entré, stor og lys stue samt spisestue med synlige bjælker, trægulv, og brændeovn - med direkte adgang til en stor træterrasse. Derudover er der køkken, bryggers og et nyrenoveret, flot badeværelse i stueplan. På 1. sal er der tre rummelige værelser plus et relativt stort repos. Gulvtæpperne på 1. sal er nye.
Til boligen hører en stor, indhegnet og fredelig have med direkte adgang til skoven. Et lille udehus følger med.
Der er installeret fibernet i lejemålet.