Rugaard Gods udlejer skønt bindingsværkshus pr. 1.1.2027.
En af godsets tidligere medarbejderboliger ligger højt og ugeneret med en flot udsigt over sø, skov og åbne marker.
Indretning
Boligen indeholder rumlig entré med adgang til badeværelse og viktualierum. Entréen fører videre til køkkenet, som ligger i åben forbindelse med stuen. Fra stuen er der adgang til en stor, lys udestue med kig til haven, et kontor/soveværelse samt trappe til et stort ekstra værelse på 1. sal.
Opvarmning
Huset opvarmes med luft-til-luft varmepumpe og brændeovn. Det årlige brændeforbrug er oplyst til ca. 12 rummeter. Der er yderlige el-radiatorer.
Udbygninger
Til ejendommen hører et værksted på ca. 20 m² samt et anneks på ca. 36 m². Annekset indeholder tekøkken, sauna/værelse, badeværelse med brus samt stue eller ekstra værelse – velegnet til gæster eller teenageafdeling.
Have
Den tilhørende have er på ca. 1.600 m² og omkranset af flotte, historiske stendiger.
Stand
Ejendommen er løbende vedligeholdt og renoveret både indvendigt og udvendigt og fremstår i pæn stand. Boligen overtages nymalet.
Der er installeret fibernet.
Da huset pt. er beboet, er det sparsomt med billeder, men der kan uden problemer arrangeres fremvisning.