Dejlig 2 etagers ejendom beliggende naturskønt, med skoven i baghaven og dejlig børnevenlig strand kun 600 m fra huset. Her er der gode bade, vandre- og fiskemuligheder.
Boligen er på 174 m2 og indeholder 5 værelser. En entre med trappe til 1. sal. Rummeligt bryggers med vaskemaskine og direkte udgang til dobbeltgarage med lille værksted. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Soveværelse med faste skabe, og en hyggelig stue med brændeovn og med udgang til terrasse og have. Integreret køkken med god indretning.
På 1. sal er der badeværelse med kar, to værelser og lys stue med udgang til svalegang med flot havudsigt.
Dejlig ugenert have.
Indkøbsmuligheder, idrætsforening og skole ca. 3 km væk i Vivild by.