Savner du luft, vand og en atmosfære, der emmer af Middelhavet? I hjertet af attraktive Ålsgårde – i Nordsjælland – kun få skridt fra Øresund – finder du denne nyopførte liebhavervilla i ét plan, højt beliggende med smukt, grønt kig over området. Villaen er opført i 2025, Q3 med fokus på kvalitet og holdbarhed og leveres med 10 års garanti på byggeriet, hvilket giver tryghed og ro i sindet.
Villaen er opført med øje for kvalitet og arkitektonisk harmoni, og indretningen er gennemtænkt i både form og funktion. Hjertet af hjemmet er det store, åbne køkken-alrum med tilstødende opholdsstue, hvor imponerende glaspartier skaber et fantastisk lysindfald og giver direkte udgang til den store træterrasse, som smyger sig om huset mod syd og vest. Køkkenet er udstyret med kogeø og har adgang til separat viktualierum – en ideel løsning for den kvalitetsbevidste hjemmekok. Den åbne planløsning skaber naturlige rammer for både hverdag og gæstfrihed.
Boligen rummer tre soveværelser, hvoraf master bedroom har eget badeværelse. Et fjerde værelse egner sig perfekt som kontor eller gæsteværelse. Dertil kommer endnu et badeværelse, rummelig entré, praktisk bryggers samt god skabs- og opbevaringsplads. Hele huset har komfortabel gulvvarme og opvarmes energieffektivt via luft-til-vand varmepumpe – en både økonomisk og miljøvenlig løsning.
Udendørs opleves en stemning, der sjældent ses i Danmark. Den store terrasse, udført i Douglasgran og anlagt i flere niveauer, er udstyret med integrerede spots, som skaber en særlig stemning både dag og aften. To imponerende, 130 år gamle oliventræer, hjemtaget fra Andalusien, er indbygget i terrassen og danner rammen om et unikt uderum, hvor Middelhavsfornemmelsen er til at føle på. Her forenes lys, luft og ro i en elegant balance – og både morgenkaffen og de lune sommeraftener får en ekstra dimension i disse smukke omgivelser. Haven vender ideelt mod syd og ligger højt i terrænet med åbent udsyn over området, og på grunden findes desuden carport med integreret ladestander samt skur til opbevaring.
Beliggenheden er ideel med kort afstand til både skov, strand og grønne fællesarealer. Apperupskolen ligger blot 400 meter fra boligen, og der er sikre stisystemer til både skole og daginstitutioner. Indkøb kan klares hurtigt med både lokale specialbutikker og dagligvareforretninger under fem minutters kørsel. Offentlig transport og gode vejforbindelser gør det nemt at pendle til både Helsingør og København.
Her får du en sjældent udbudt ejendom, hvor æstetik, kvalitet og stemning går op i en højere enhed – perfekt til familien eller parret, der ønsker noget særligt, med nærhed til natur, hav og sydlandsk atmosfære, som skal opleves i både dagslys og aftenglød.
PS
Ejendommen står pt tilsalg ligeledes hos &Living Rungsted/Hørsholm til 8 mill.
Overtagelse efter aftale