Nyopført (2025) halvt dobbelthus på 91m2, som er lige til at flytte ind i. Hjemmet er indrettet med 2 værelser, hvoraf det ene med walk-in og passer perfekt til den lille familie med 2 børn eller parret, som har brug for god plads. Der er et stort badeværelse, et bryggers med mulighed for tilslutning af vaskemaskine og tørretumbler samt et opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i ét.
Boligen opvarmes med fjernvarme som afregnes direkte med Næstved fjernvarme.
Grunden er på 200m2 og fra stue er der udgang til en flisebelagt terrasse, hvor man kan nyde den smukke natur.
På grunden findes også et skur med lys og strøm, hvor der er plads til cykler, haveredskaber og div. opbevaring m.m.
Området blev udstykket i 2022 og er præget af smuk natur med en masse stisystemer. Bussen afgår ca. 800 meter fra adressen, og inden for gåafstand har I også fodboldbaner, skole, dagtilbud og en helt ny svømmehal. Der er en kilometer til indkøbsmuligheder, mens Næstved Nord Station og Næstved storcenter kan nås på en ganske kort cykeltur.