Et nydeligt rækkehus, som mange vil kunne få gavn af i det daglige. Det er nyrenoveret , det er velindrettet og så er det godt placeret i Hinnerup, hvor tilgængeligheden til både hverdagen og til Smilets By er i top.
Nøgleordet er "let", for rammerne er helt lige til. De 50 kvadratmeter fordeler sig uden spildplads over entré, et rummeligt soveværelse, et pænt badeværelse med separat brus og ikke mindst et indbydende køkken-alrum. Sidstnævnte er uden tvivl, hvor du vil bruge mest tid, for det kan indrettes med flere opholdszoner, og så vender det ud mod den sydvendte terrasse.
I sommerhalvåret kan du derfor blot slå de dobbelte glasdøre op og forlænge rummet ud under åben himmel, hvor den lille matrikel er ideelt udnyttet med en stor træterrasse bag en velopvokset hæk. Fortil er der imidlertid anlagt en lille, flisebelagt forhave, der lige adskiller hoveddøren fra de gode parkeringsforhold på foreningens parkeringsareal.
Fri adgang til vaskerum 10 meter fra hoveddøren.
Herudover er der både et fint skur og adgang til ekstra opbevaring i fælles depotrum.
Der er installeret fiber
*Aconto varmt vand + varme