Velkommen til Høiriisparken!
Her får du muligheden for at leje et moderne 2-plans rækkehus i Høiriisparken, 8220 Brabrand.
Boligen er opført i 2019 i gode materialer og fremstår lys og flot. I dobbelthusene i Høiriisparken får du og dine kære hele 150 veludnyttede kvadratmeter at boltre jer på.
Her bor du lige op af grønt areal, overfor den foranliggende grønne kile, med skoven i baghaven og en fantastisk udsigt over området. Høiriisparken er et nyere naturskønt område med skoven som nærmeste nabo og i kort gåafstand til både Brabrandstien og Brabrand Sø. Desuden er Engdalsskolen, institutioner og indkøb tæt på, og du kan via tunnelen på Truevej komme sikkert og trygt frem. Her får du og din familie luft og leverum omkring jer imens I er omringet af skønne fælles rekreative områder, der indbyder til hyggelige stunder og socialt samvær.
INDRETNING:
Velkommen i entre med stor skabsvæg og adgang til godt gæstetoilet. En skydedør fører dig videre til husets lækre stueplan, hvor det store køkken/alrum danner omdrejningspunktet om familiens hverdagsliv. Køkkenet er fra HTH. Køkken/alrum og stue er adskilt af forskudte plan, hvoraf det ene plan rummer næsten en meters ekstra loftshøjde. Stuen er stor og herfra kan du gå direkte ud i den skønne tilhørende have. Under trappen er teknikrum med plads til opmagasinering. 1. salen med en fantastisk udsigt rummer 4 store og gode værelser, samt et lækkert badeværelse. Overalt i boligen er gulvvarme.
De 52 flotte 1/2 dobbeltvillaer er tegnet af Årstidens Arkitekter, og her er tænkt på alt hvad den moderne familie efterspørger - en praktisk men også spændende indretning hvor der er prioriteret store åbne leverum, forskudte plan i underetagen, og hele 4 store og gode værelser på 1. salen. Husenes udtryk er præget af flotte rene linjer der brydes af store vinduespartier, der sender masser af lys ind i husets rum. Byggeriet er af bedste kvalitet med fokus på vedligeholdelsesfrie materialer, såsom bl.a. Strøjer Tegl og træ/alu vinduer. Til boligen hører carport med skur, samt ekstra p-plads ved siden af carporten. Desuden finder du en terrasse både foran og bagved huset, samt en skøn have, som er afgrænset med hæk til siderne. Bagenden af haverne holdes åbne så de falder i ét med den omkringliggende natur.
OBS! Billeder er fra lignende lejemål