Velindrettet og indbydende ende-rækkehus med masser af lys og luft. Boligen rummer et rummeligt køkken-alrum i åben forbindelse med stuen og med loft til kip, hvilket skaber en fantastisk rumfornemmelse. Herfra er der skøn udsigt til skoven – og ofte besøg af rådyr i haven.
Huset byder på entre, et stort soveværelse med tilhørende walk-in closet samt et lyst og anvendeligt ekstra værelse. Badeværelset er stilrent med Vola-armatur og separat bruseniche, og derudover er der et praktisk bryggers med vaskesøjle og håndvask.
Til boligen hører carport samt aflåst skur til cykler og haveredskaber. Udelivet kan nydes på både en stor, solrig træterrasse og en fliseterrasse, omgivet af en hyggelig have med græsplæne, bærbuske, højbede og bålplads – perfekt til både hverdag og afslapning.