Møbleret værelse på 18 m² udlejes – Dalvangsvej, Glostrup
Vi udlejer et lyst og møbleret værelse på 18 m², beliggende på 1. sal i en rolig ejendom på Dalvangsvej i Glostrup. Værelset er klar til indflytning fra den 1. november 2026.
Du deler køkken og badeværelse/toilet med én rolig mandlig beboer, som er i fast arbejde. Der er vaskemaskine på badeværelset samt adgang til fælles vaskekælder.
Til lejemålet hører én parkeringsplads. Ejendommen ligger praktisk placeret med cirka 5 minutters afstand til offentlig transport og indkøbsmuligheder.
Husleje: 6.500 kr. pr. måned inkl. el og varme.
Depositum: 19.500 kr. (3 måneders husleje).
Indflytning: 1. november 2026.
Vi søger en rolig, ansvarlig og ordentlig lejer, som respekterer fællesarealerne og ønsker et behageligt bomiljø. Husdyr er ikke tilladt.
Ved interesse er du velkommen til at kontakte os med en kort beskrivelse af dig selv. Vi aftaler gerne en fremvisning.
Lejemålet kan overtages fra d. 1. november 2026. Lejemålet er uden tidsbegrænsning.