På kanten af Vejgaard og hyggelige Øster Sundby er denne lyse, indflytningsklare villa beliggende.
Område
Hjemmet ligger på kanten af Vejgaard og den hyggelige landsby Øster Sundby, der byder på idylliske omgivelser og grønne arealer.
Alligevel er du kun cirka 1 minut fra 9000 Aalborg, og således i kort afstand til skole, pasningsordninger, indkøb og offentlig transport. En hurtig cykeltur til Aalborg centrum, og du kan nyde godt af byens tilbud, som et godt kulturliv, lækre restauranter og masser af shopping muligheder.
Hjemmet
Her får du en villa, som rummer enkle og lyse linjer, der er nemme at indrette. Med lyse trægulve og lofter samt hvide vægge, døre og vinduer, kan du nemt sætte dit eget præg.
Villaen ligger tilbagetrukket på grunden og med en udsigt udover grønne arealer.
Både køkken og badeværelse er opført i tidløse materialer, som også her er nemme at indrette.
Fra entréen finder du både køkken, bryggers, badeværelse og et af villaens i alt tre gode værelser.
Fra stuen er der yderligere to værelser samt udgang til en hyggelig udestue med kig til haven.
Om hjemmet kan vi fremhæve
- Moderne stil
- Nemt at indrette
- Tre gode værelser
- Flot køkken
- Nyt badeværelse med gulvvarme
- Grønne omkringliggende arealer