Nu udlejes en lys og renoveret 4-værelses lejlighed med attraktiv beliggenhed ved Tøjhusparken og Gudenåen, kun få minutter fra Randers Midtby.
Lejligheden kombinerer ro, grønne omgivelser og nem adgang til byens faciliteter.
Boligen er beliggende i en mindre og velholdt ejendom og byder på et nyt køkken, en stor altan med flot udsigt samt en indbydende og funktionel planløsning.
Ejendommen har en hyggelig, lukket fælles gårdhave med cykelparkering, som deles med ejendommens øvrige rolige beboere. Trappevask er organiseret i en fast ordning mellem ejendommens fem lejligheder, og gårdhaven passes i fællesskab.
Udvendig vedligeholdelse varetages af ejendommens vicevært og er inkluderet i huslejen. Viceværten står desuden for beskæring af gårdhavens træer samt forårs- og efterårsgennemgang af fællesarealerne.
Der er parkeringsmulighed lige uden for ejendommen, og beliggenheden giver hurtig adgang til midtbyen, sygehuset, banegården og motorvejen.
Lejligheden er nymalet og indflytningsklar og henvender sig til den eller dem, der ønsker en bolig med kvalitet, ro og en beliggenhed ud over det sædvanlige.