Med Munke Mose Park i baghaven - få hundrede meter fra gågaden
Skøn 3-værelses lejlighed med stor, solrig terrasse ved gårdmiljøet og direkte udgang til Munke Mose Park. En unik placering med rig mulighed for at nyde livet under åben himmel.
Lejligheden har en moderne planløsning med åbent køkkenalrum, som er hjertet i boligen og det naturlige opholdsrum. Lejligheden er udført i eksklusive kvalitetsmaterialer, og gulvene, som er lagt i sildebensmønster i massivt egetræ, har gulvvarme.
Køkkenet er et enkelt og elegant Svane-køkken med integrerede hårde hvidevarer, som alle er fra Miele (med undtagelse af Siemens opvaskemaskine og Thermex emhætte).
Der er praktisk kværn til køkkenaffald i køkkenvasken og kogende vand i vandhanen.
Lejligheden indeholder, udover køkkenalrum, entre med stilfulde og grebsfri indbyggede skabe, 2 store værelser hvoraf det ene har terrassedøre til terrasse på den ene side og Munke Mose Park på den anden. Derudover har lejligheden hele 2 badeværelser, hvoraf det ene har vaskesøjle fra Miele. Begge har de nedstøbt håndvask i CoreStone, spejl med integreret lys, en moderne badløsning med afskærmet bruseniche, væghængt toilet og berøringsfrit armatur fra Oras.
Med adresse i Munkemose Park får du ikke kun en eksklusiv kvalitetsbolig og en enestående beliggenhed. Du bliver også en del af et helt særligt beboerfælleskab midt i byen.
Det lukkede gårdrum rummer orangeri, fælleshus med storkøkken og flygel, værelser til overnattende gæster, stor træterrasse med grill, legeområde til de mindste, parkeringskælder, elevator mm.
Alt i alt et hjem uden sidestykke.
Billedmaterialet er repræsentativt for kvalitets- og detaljeniveauet i Munkemose Park. Plantegningen er specifik for lejemålet.