I en hyggelig og velholdt ejendom med ordnede forhold udbydes denne lyse og rummelige lejlighed på 75 m². Her bor du i et attraktivt område tæt på det maritime havnemiljø, Nyborgs hyggelige bymidte samt skoler og institutioner – alt inden for få minutters afstand.
Lejligheden har en indbydende entré, der leder videre til en stor, lys stue, et godt værelse samt et funktionelt køkken og et pænt badeværelse.
Til ejendommen hører et dejligt fælles gårdanlæg samt vaskekælder, som frit kan benyttes af beboerne. Et ideelt hjem for dig, der ønsker en bolig med både charme, komfort og en central beliggenhed.